Generelle bestemmelser

1. Adfærd og forventninger

1.1. Respekt: Det forventes at alle elever og forældre udviser respekt og hensyn til hinanden og instruktører.

1.2. Kommunikation: Åben og ærlig kommunikation er nøglen til et sundt træningsmiljø. Derfor henviser vi altid til “taler vi til og ikke om” på danseskolen. Dette betyder at skulle man have eventuelle bekymringer, utilfredsheder eller have oplevet noget på danseskolen, så skal man altid henvende sig direkte til sin danselærer. Vi ønsker altid at tage disse ting i opløbet, ansigt til ansigt, for at undgå misforståelser.

1.3. Mobning: Alle former for mobning, diskriminiation mm. toleres ikke på danseskolen. Danseskolen forbeholder sig retten til at tage en snak med forældre og elever der ikke respekterer og/eller overholder dette. I ekstreme tilfælde forbeholder danseskolen sig ret til at udmelde en elev fra danseskolen uden refundering.

2. Undervisning

2.1. Udenfor danseskolen: Det sker af og til at elever bliver kontaktet af diverse foreninger, ungdomsklubber, sfo’er, danseskoler, institutter eller lignende (eller på elevens eller elevens forældres eget initiativ) med et ønske om at tilbyde danseundervisning. Dette forstår vi godt, da vi har mange dygtige elever, men dette er noget vi som danseskole ikke kan acceptere. Det er som danseskole er det vores ansvar at sørge for at alt danseundervisning bliver gennemført af professionelle undervisere, på en sikker og korrekt måde. Samtidig er det fælles vores ansvar at beskytte vores lille branche. Derfor kan man som elev hos Illusion Dance Company ikke selv undervise i dans og/eller opsætte hold andre steder. Skulle man blive kontaktet med henblik på dette, bedes man altid henvende sig til sin danselærer. Er man i tvivl om man overtræder dette, er man velkommen til at kontakte sin danselærer. Diverse skole projekter er selvfølgelig ikke underlagt dette.

2.2. Andre danseskoler: Sommetider har vi dansere som ønsker at danse andre stilarter, som Illusion Dance Company ikke tilbyder, hos andre danseskoler. Skulle man som elev hos Illusion Dance Company ønske at tage timer, workshops eller privatundervisning hos andre studier/skoler/institutter skal dette altid godkendes af Illusion Dance Company inden opstart. Det er ikke tilladt at modtage undervisning ved konkurrerende danseskoler eller modtage undervisning i samme stilart på to forskellige dansestudier, da dette kan give problemer ift. konkurrencer mm.

3. Adfærd til turneringer

3.1. Repræsentation: Både elever og forældre repræsenterer danseskolen ved alle turneringer og arrangementer der deltages i, derfor forventes det at man opfører sig respektfuldt, overfor andre dansere og danseskoler, samt hinanden.

3.2. Sammenhold: På danseskolen er sammenhold en af de vigtigste ting, også til turneringer. Derfor forventes det at danserne hepper på hinanden og holder sig sammen som hold til konkurrencer. Det forventes også at alle dansere sidder samlet til præmieoverrækkelserne. Skulle man ikke være kommet i finalen i sin række (disco solo/duo), forventes det at man bliver og hepper på sine holdkammerater der er kommet i finalen. Dette giver god energi og efterlader ikke nogen alene til præmieoverrækkelserne. Skulle man have en bagkant og være nødsaget til at gå før tid, skal dette aftales med sin danselærer inden.

3.3. Forældre: Som forældre forventes det også at du taler positivt til og med dit barn, om andre dansere, danseskolen og deres præstation til diverse turneringer.

Som forældre er jeres aller vigtigste rolle at være dansernes største heppekor.

4. Turneringsdansere i disco

4.1. Turneringsdansere: Som turneringsdanser skal man være indforstået med at det er din danselærer der bestemmer hvornår man er klar til turneringer. Dette er for at tilsikre at man får en god oplevelse og for at beskytte danseren. Man er altid velkommen til at tage en snak med sin danselærer, hvis man har et ønske om at deltage til turneringer.

4.2. Påklædning: Til turneringer er der specifikke regler om påklædning, derfor skal tøj mm. altid godkendes af din danselærer inden turneringen. Når der skal købes ny dragt skal den altid godkendes af danselæreren inden køb.

4.3. Makeup: Som turneringsdanser i disco er der regler for hvornår man må bruge makeup til turneringer. Det betyder at man som Mini Børn, Børn 1 eller Børn 2 danser, ikke må bruge makeup til turneringer i følge De Danske Danseskoler. Dette bedes dansere og forældre overholde, da brud på dette kan give warnings til turneringerne.